Left posterKridtcirklen af Bertol Brecht
GæsteScene
– BRUG DET HEM'LIGE TEATER
Gæstescene - det kan være alt lige fra bare at låne salen til prøver til at sætte en produktion op med hjælp til både teknik, scenografi, økonomi og billetsalg. Men princippet er, at Det Hem'lige Teater er åbent for andre teatre eller teatergrupper. Vi har en teatersal på 10 x 20 m. med publikumsopbygning med plads til 100. Salen er mørklagt med træk i loftet til lys. Der er adgang til salen fra foyeren. Endvidere råder vi over en lidt mindre prøvesal med spejlvæg. Den kan også bruge til mindre forestillinger (max.50).

Desuden administrerer Det Hem'lige Teater de prøvelokaler, Aalborg Kommune stiller til rådighed på Skydebanevej.

Det Hem´lige Teater har også personale, der kan hjælpe i forbindelse med produktion af teaterforestillinger.

Det er gratis for amatørteatre og teatergrupper at låne lokaler på Det Hem'lige Teater. Er der tale om professionelle teatre eller en forestilling, træffes der en individuel aftale.