Left posterPå plakaten
Historie
Det Hem'lige Teater er et anderledes og provokerende teater, der gennem årene har markeret sig med store eksperimenterende og grænseoverskridende forestillinger i bybilledet. Sideløbende hermed har teatret produceret mindre og spændende forestillinger i teatersalen i Kjellerupsgade 20. Hertil kommer utraditionelle skoleforestillinger, præsenteret som co-produktioner med en lang række lokale kulturinstitutioner.

I 1998 skiftede teatret status fra at være en forening til at være en selvejende institution.

Ud over teaterproduktion tilbyder teatret event-prægede aktiviteter og gæstespil, og indgår ofte i direkte samarbejde med andre teaterprojekter, eller stiller salen til rådighed for lokale teatergruppers produktioner.

I Nordjylland og Aalborg er Det Hem'lige Teater med til at gøre kulturlivet bredt, varieret, og ikke mindst nyskabende. Det Hem'lige Teater er en brik i det samlede billede, der gør Nordjylland attraktiv på den kulturelle front.